Røða hjá Rigmor Dam, landsstýriskvinnu, á ráðstevnu um "CMS" og valdidering í Norðurlandahúsinum mánadagin 28. september kl. 09.00.
Vejlederkonference
Som minister for bl.a. undervisning vil jeg byde jer alle sammen hjertelig velkommen til denne vejlederkonference, hvor hovedemnerne er karrierevejledning, karrierekompetence og vejlederens rolle i valideringsprocesser. En særlig velkomsthilsen til vore nordiske forelæsere og gæster.
Det nordiske samarbejde på undervisningsområdet er af stor værdi for udvikling af vore uddannelsessystemer bl.a. faglige- og pædagogiske kompetencer, lærestrategier og stukturer. En stadig dialog og ideudveksling giver både inspiration og et bredere perspektiv til faglig udvikling, nytænkning og prioriteringer.
Vores fælles mål er at skabe muligheder og strukturer for uddannelse for alle i et livslangt perspektiv, som også er målet for det nordiske samarbejde på uddannelsesområdet. Dette gælder alle former for læring både formel og ikke formel uddannelse og læring, hvor vi må lægge vægt på livslang opkvalificering for alle både i uddannelsessystemet, i voksen- og efteruddannelse og i arbejdslivet.
Det sætter samtidig krav til udviklingen af lære- og uddannelsesmuligheder, nye systemer og fagligt personale, så at alle kan få mulighed for at lære og udvikle sig gennem hele livet. Faglige og sociale kompetencer er en forudsætning for, at vi kan være konkurencedygtige på arbejdsmarkedet, men det er også en del af demokratiprocessen, at kunne yde og deltage aktivt i samfundsdebatten. Derfor er det nødvendigt at prioritere opkvalificering af borgernes faglige kompetencer, som en forudsætning for personlig udvikling og omstilling til nye krav og arbejdsopgaver.
Konferensen i dag sætter fokus på vejledning i et bredt perspektiv med henblik på karrierevejledning, karrierekompetence og vejlederens rolle i valideringsprocesser.
Vejledning og validering har stor betydning i arbejdet med karrierevalg og at udvikle karrierelæring og karrierekompetencer. Det er et arbjde, som omfatter hele undirvisningforløbet, samt voksen-undervisningen.
På Færøerne får eleverne fra 6. – 10. klasse vejledning i henhold til det obligatoriske undervisningsemne uddannelses- og erhvervsorientering. Vejlederen skal med udgangspunkt i bekendgørelsen om skolevejledning bl. a. rådgive eleverne omkring uddannelses- og erhvervsvalg, arbejdsmarket, udannelsessystemet og at udfærdige uddannelses- og virksomhedsplan for den enkelte elev, hvor der lægges vægt på den enkeltes interesser, kompetencer og arbejde for at gennemføre og nå planlage mål i henhold til uddannelse og erhvervsvalg.
Det nyvalgte landsstyre har i sin koalitionsaftale sat sig som mål at udvikle vejledningen og etablere en struktur, hvor der bygges bro mellem folkeskole og ungdomsuddannelserne over hele landet.
Inden for de gymnasiale ungdomsuddannelser har vi på Færøerne valgt at beholde gennemførselsvejledningen og den ”gamle” studievejledning ude på skolerne, i modsætning til udviklingen i f.eks. Danmark. I gymnasiet skal eleverne gennemføre det obligatorisk fag studieudvikling (lestrarmenning) - 25 timer i første g. - som svarer til det vi normalt forstår ved gennenførselsvejledning. Det drejer sig om udvikling af studiekompetencer, som består af studieteknik og studievejledning. Formålet er at give eleven redskaber, så han i studietiden tilegner sig grundlæggende kompetencer at læse og forske, så han magter at genemføre uddannelsen til fastsat tid. Undervisningen og vejledningen skal styrke elevens kompetencer til selvstændigt arbejde og gøre ham bevidst om læringsmetoder, egen læring, læringsbehov og krav for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Ud over gennemførsels-vejledning skal der gives vejledning med henblik på sociale, personlige og økonomiske udfordringer. Skolerne har i år fået mulighed for at yde professionel psykologbistand. Den sidste del af vejledningen er fællesvejledning, der blandt andet varetager arbejds- og studiemuligheder efter gymnasiet og i særdeleshed optagelsesmuligheder og optagelseskrav i til fortsatte studier.
Landsstyret har også prioriteret at sætte fokus på frafald i ungdomsuddannelserne og vil som et indsatsområde skabe forudsætninger for, at der bliver en fleksiblere tilgang mellem teoretiske og praktiske kompetencer.
Desuden er der i de nye læreplaner både for folkeskolens undervisning og i ungdomsuddannelserne indført emnerne at lære at lære og livslang læring.
Eleven skal gøres bevidst om, hvad det betyder at lære foruden at kende forskellige læringsmetoder, og hvad formålet er med læring. Desuden skal alle elever motiveres til at reflektere over egen fremtid og sætte sig personlige mål, hvor læreren og vejlederen har en betydningfuld rolle at vejlede og skabe forudsætninger, som motiverer den unge til livslang læring.
Det er af stor betydning for karriereudvikling og tilegnegnelse af kompetencer, at eleven tidligt bliver bevidst om, hvilken social og personlig betydning uddannelse har for at udvikle menneskelige og samfundsmæssige ressourcer. Karrierekompetencer bør være en del af hele undervisningforløbet og forankret i skolers og uddannelsesinstituioners læreplaner, så mennesker hele arbejdslivet er “mindet” til at lære nyt, men der er også store udfordringer, for vi lever i et multikulturelt samfund, hvor vi har forskellig baggrund både med hensyn til uddannelse, kultur og sprog.
Vejlederens opgave i henhold til valdidering og karrierevejldning er af særlig stor betydning, for der er mange mennesker, som ikke har tilstrækkelige kompetencer til den karriere, de ønsker at opnå, eller ikke kan dokumentere disse kompetencer. Det er vigtigt, at vejledningen giver muligheder både for validering af formelle og ikke formelle kompetencer og at tilrettelægge læringsforløb for tilegnelse af nye kompetencer og opgradering af manglende eller ikke tidssvarende kompetencer.
På Færøerne er vi ikke nået så langt indenfor karrierevejledning som i de andre nordiske lande, men vi er i gang med at videreudvikle både vejledning og validering. Vi har oprettet en masteruddannelse i vejleding på det færøske universititet, hvor det første hold er kommet godt halvvejs gennem uddannelsen, der er sat i værk sammenhængende læreplaner fra førskole til slutningen af ungdomsuddannelserne, der er oprettet en stilling for validering og læseplansarbejde, der er sat i værk lovgivning om validering, og der er udfærdiget forslag til bekendtgørelse om validering. Så arbejdet er i gang med at etablere et system for validering og vejledning.
I landstyrets koalisationsaftale lægges der vægt på, at uddannelsespolitikken ideologisk skal bygge på synspunktet om livslang læring, og at man går i gang med at etablere en struktureret voksenundervisning. Samtidig anerkender landstyret, at nødvendige redskaber i en strukturet voksenundervisning er bl.a. vejledning, validering og efteruddannelses-mugligheder.
Validering og kompetenceudvikling burde være en rettighed for alle, et redskab til karriereudvikling for den enkelte og samtidig et grundlag for både uddannelsessystemet og arbejdsmarkedets konkurrenceevne. Det må være vores motto både politisk og i relation til arbejdsmarkedets parter, at vi ser validering som et fælles anliggende, hvor vi skaber mulighed for, at alle har mulighed for at få vurderet sine samlede kompetencere og fortsat kan dygtiggøre sig. Dette vil uden tvivl øge motivationen for uddannelse og føre til, at uddannelse kan sættes sammen på en mere fleksibel måde.
NVL med Antra Carlsen, hovedkoordinator og vores egen kontaktperson Elisabeth Holm har haft meget stor betydning for vores arbejde med livslang læring, at udveksle erfaringer, udvikle kompetencer og give os inspiration på området. Dette skyldes især vores deltagelse i NVL`s ekspertnetværk indenfor flere områder som validering, vejledning, distans og alfarådet. Hjertelig tak med ønske om fortsat godt samarbejde.
Jeg vil til sidst ønske alle en fortsat god konference med håb om, at vi får en god faglig nordisk erfaringsudveksling, som vi alle kan bruge videre i vores arbejde med vejledning i et bredt perspektiv og udvikling af karrierekompetence. Jeg håber også, at I, vore nordiske venner og gæster, får et godt ophold her på Færøerne. God konference.